23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Musikterapi skaber mærkbar bedring hos demente

Forsøg: Musikterapi giver nye muligheder for kommunikation og kontakt med de demente
Advertisement

På plejecentret Lundehaven i Ballerup har et forskningsbaseret forsøg med musikterapi øget trivslen hos demente beboere. De er mindre aggressive og udviser et øget nærvær - for musikken skaber nye muligheder for kommunikation og kontakt.

I december 2010 samlede musikterapeut Lise Høy Laursen fire grupper beboere på plejecentret Lundehaven. De demente beboere blev fordelt i grupper efter den musik, de reagerede positivt på, og herefter samlede Lise Høy Laursen hver gruppe en gang om ugen til musikterapi. Den første skepsis blev hurtig overvundet og musiksessioner, hvor der både var plads til latter, tårer, minder fra et langt liv og begejstrede udbrud som "det er sgu god musik!", blev en del af Lundehavens hverdag.

Advertisement
Klar forskel

I dag, et år efter, kan personalet på Lundehaven mærke en klar forskel på gruppedeltagerne: Indesluttede og depressive beboere kommunikerer mere og er gladere. Udfarende og aggressive demente er blevet roligere og mere trygge. Som en værdifuld sideeffekt oplever Lundehavens personale også mindre stress nu, hvor beboerne er roligere.

Musikterapeuten Lise Høy Laursen forklarer, hvorfor musikterapi er særligt velegnet til behandling af demente: "Musikken kan gå bag om sproget og frembringe erindringer og minder, som faktisk stadig er hos den demente - og musikken åbner for at tale om dem. Terapien kan medvirke til at bekræfte en identitet, som de føler tabt og på den måde bidrage til et bedre selvværd."

Advertisement
En god investering

Men kan musikterapi prioriteres i de stadigt strammere budgetter på landets plejehjem? Lundehavens udviklings- og kvalitetskoordinator, Ea Petersen, er ikke i tvivl:

"Også ud fra budgethensyn er musikterapien en god investering. Den foregår kun én gang om ugen i korte gruppesessioner. Og alligevel oplever vi at bruge mindre tvang i hverdagen. Vi har mindre uro og færre ophedede situationer, som stresser både beboere og personale. Forskellen i trivslen hele vejen rundt er markant i forhold til omkostningerne," lyder det.

Advertisement

Musikterapiforsøget på Lundehaven kører med støtte fra Socialministeriet og som en del af et større forskningsprojekt på Aalborg Universitet, som vil undersøge "effekten af individuel musikterapi på livskvalitet, agiteret adfærd og medicinering af personer med demens".

Lise Høy Laursen har i relation hertil gennemført individuelle 6-ugers musikterapeutiske forløb med to beboere fra Lundehaven.

Advertisement
Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|